Hun vågnede ved at hendes mand vækkede hende. Det foregik på den sædvanlige måde, ved at råbe: ”Nå, Ester, klokken er otte”. . Hun hadede at blive vækket så brat på den måde hver dag, men hun var ikke tryk ved at skulle sætte sig op mod sin mand. Og hvis han ikke gjorde det, så ville hun slet ikke komme op. Sådan var der tit så mange situationer hun ikke var herre over. Hun følte af og til at hun bare var i vejen for hendes mand, som om han havde en plan som hun satte en stopper for, bare ved at være til.
Hun satte sig op og tog børsten fra toiletbordet og redte sit hår. Hun havde kun en natkjole på, men hun følte ikke det gjorde noget når hun kun var sammen med sin mand. De havde jo været sammen i lang tid. Men på trods af det, så sagde han alligevel gnavent til hende: ”Hvorfor i alverden klæder du dig ikke ordenligt på, før du reder dig?” . Hun rejste sig uden at svare og gik ind til deres barn. Hvorfor skulle han altid kommentere sådan? Og hvad var problemet i det at have natjkole på? . ”Godmorgen lille skat”, sagde hun til drengen. Hun elskede at komme ind og sige godmorgen til ham, Især på de dage hvor hendes man var ekstra gnaven.
Det er gratis at oprette en konto