Novellen handler om en familie, som består af en moder, en fader og deres søn. Faderen har det ikke så godt, fordi han mener at moderen pylrer for meget, om deres søn. Han syntes ikke at sønnen bliver opdraget rigtigt. Moderen og sønnen har skabt et bånd uden ham, og der kommer en konflikt, da sønnen mister en dolk som er et meget værdifuldt arvestykke, fra faderens far. Faderen vil have at sønnen og konen skal finde dolken, inden han kommer hjem fra sit arbejde. I løbet af hans arbejdsdag føler han at der er noget inde i ham som bliver frigjort, noget der længe havde hvilet på hans sind. Han ved lige hvad han skal sige til sin kone og søn, da han kom hjem. Men det første der sker da faderen kommer hjem, er at han ser sin søn komme løbende imod ham, og strålende af glæde fortæller han ham, at de har fundet dolken. Det ødelagde faderens chance til at fortælle det som han har gemt på, i lang tid. Novellen er ikke kronologisk, da den har to flashbacks som fører til faderens barndom
Faderen
Irriteret, træt, stresset og underlig
Novellens hovedperson er en midaldrende mand. Han er gift med Ester, og sammen har de en femårig søn. I begyndelsen af novellen får vi at vide, at manden ser det som sin pligt som far at “vise sin familie et køligt og let anklagende væsen”, og at han gerne vil opfatte sig selv som “et forstandsbetonet menneske, der foragtede alt føleri”.
Det er gratis at oprette en konto