Nogen magneter er naturlige, som f.eks. magnetjernsten, som var den første primitive magnet. Man kan fremstille meget stærke permanente magneter selv.
I fysik bruges ofte alnicomagneter. De består af en jern, cobolt, aluminium, og nikkellegering. En magnet tiltrækker grundstofferne jern, nikkel og kobolt, og nogle sjældne lathanider som har grundstofnumre fra 58 til 71.
Man kan magnetisere disse grundstoffer, og en del kemiske forbindelser hvori disse grundstoffer indgår.
En magnet er stærkest i enderne, som kaldes for polerne. En magnet har en nord og en sydpol. Hvis man placere en magnet frit vil nordpolen pege med nord og sydpolen pege mod syd.
To ens poler frastøder hinanden imens to forskellige poler tiltrækker hinanden. Hvis man drysser jernspåner ned over en glasplade hvor der ligger en magnet under vil jernspånerne ligge sig på en bestemt måde, de vil afsløre magnetfeltet. Se bogen side 85.
De magnetiske feltlinjer går i buer mellem de to poler. Magnetfeltet er stærkest nær polerne og svagest omkring stangmagnetens midte.
Jordens magnetiske sydpol ligger i det nordlige Canada, et stykke fra den geografiske nordpol. Den magnetiske nordpol ligger lidt forskudt fra den geografiske sydpol på Antarktis.
Nordlys: Nordlys er en reaktion af partikler fra solen som bryder igennem jordens magnetfelt, som ellers fungerer som et skjold. Partikler fra solen bryder kun igennem omkring polerne fordi her er det nemmest, da magnetfeltet går næsten lodret.
Det er gratis at oprette en konto