Størstedelen af den elektriske strøm bliver fremstillet af generatorer.
Der er tæt relation mellem magnetisme og elektricitet.
Magnetjernsten (jernoxid, Fe3O4) kunne tiltrække jern. Det fandt man ud af helt tilbage til oldtidens Grækenland gennem opdagelsen i Magnesia, Lilleasien.
Siden 1200-tallet har sømænd brugt magnetjernsten i kompasser.
Alnicomagneter (legering af aluminium, nikkel, kobolt og jern) er særlig anvendte til brug i magnetiske eksperimenter.
En magnet tiltrækker grundstofferne: jern, nikkel og kobolt, samt lanthanider, der har grundnummer 57-71.
En stangmagnet er stærkest ved enderne – polerne. En frit ophængt magnet indstiller sig i retningen nord-syd. Polen, der peger mod nord er nordpolen, mens polen, der peger i sydgående retning kaldes sydpolen.
To ens poler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden.
De magnetiske feltlinjer går i buer mellem de to poler. Magnetfeltet er stærkest nær polerne, og svagest i midten af stangmagneten.
Den magnetiske sydpol ligger ved den geografiske nordpol. Omvendt ligger den magnetiske nordpol ved den geografiske sydpol.
– Et kompas’ misvisning er størst ved polerne og mindst ved ækvator.
Ved polerne er det muligt for rummets støv at nå ned i atmosfæren og ionisere luften.
Ellers beskytter jordens magnetfelt os mod ladede partikler fra rummet.
Ved nordlys lyser luften farverigt. Det sker pga. stor aktivitet fra Solen, der gør, at mange partikler trænger ned i atmosfæren.
Det er gratis at oprette en konto