1 / 3 sider - klik for at bladre

Selvbiografi og selviscenesættelse i det senmoderne samfund

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Selvbiografi og selviscenesættelse i det senmoderne samfund er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.366 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 30. januar 2020.

Denne reflekterende artikel undersøger selvbiografiens og de sociale mediers betydning for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund. Den diskuterer troværdighed, fiktionalisering og hvordan forfattere som Nadia Murad og Knud Romer anvender genren. Artiklen perspektiverer også til sociale mediers påvirkning af selvværd.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid reflekterende artikel der analyserer selvbiografi og selviscenesættelse med inddragelse af relevante forfattere og teoretikere. God struktur og faglig dybde.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • erindring
  • fiktionalisering
  • identitet
  • knud romer
  • litteratur
  • nadia murad
  • selvbiografi
  • selviscenesættelse
  • sociale medier
  • troværdighed

Reflekterende artikel om selvbiografi og selviscenesættelse

I det senmoderne samfund har vi som individer vænnet os, til at fæste lid til de sociale medier, hvor vi har muligheden for selv at definere vores identitet. Det meste af vores liv ligger og flyder på Instagram og Facebook, hvor vi har uploadet billeder af alt fra aftensmaden, til de nye sko som vi lige har fået. En anden måde at definere ens identitet på, er ud fra bøger såsom selvbiografier, hvor forfatteren skrive om virkelige historier, for eksempel ens barndomshistorier. I selvbiografier, får man som læser et indblik af forfatterens virkelige verden, og læser om det der har gemt sig under facaden. Hvordan man personligt iscenesætter sig selv, er vigtigt i både en selvbiografi og de sociale medier, for at bevare troværdigheden - men hvor stor en rolle spiler selviscenesættelsen egentligt?

Selvbiografier er efterhånden blevet mere og mere populære indenfor litteratur, da det er en genre som bliver forbundet med noget eksistentielt, og som kan kobles til begrebet identitet. Selvbiografi som genre bygger på en levnedsbeskrivelse af sit eget liv, og skal kategoriseres som en fagtekst. Ifølge historieprofessoren Birgitte Possing, er genren baseret på erindringer af ens liv før i tiden og udviklingen til nu: ’’De mange biografier handler om liv, der er levet og bliver levet. Samlet set er den en genre for sig og et forskningsområde’’ Størstedelen af biografier er altid opdelt i to, som går under betegnelserne erindringsbog og portrætbog. Portrætbøget fungerer som personkarakteristikker af en eller flere personer skrevet ned i en bog. De fleste portrætbøger er af kendisser, såsom popstjerne eller statsministre. Derimod vil erindringsbøgerne typisk fungerer som en form for dagbog, hvor forfatteren har behov for at komme ud med en historie og få den afklaret. ’’Den sidste pige’’ (2018) af Nadia Murad er et godt eksempel på en erindringsbog, hvor hun i sin intense biografi skriver om hendes fangenskab hos ISIS, og om flugten fra islamisk stat til USA. Hendes bog fik vakt stor opmærksomhed rundt omkring i verden, hvor hun hyldes for at være en helt, og med bogen fik hun senere hen modtaget Nobels Fredspris 2018. Possing forklarer yderligere om biografiens popularitet, og har flere bud på hvorfor genren er så fantastisk som den er:

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver