Forelskelse. Forelskelse er en mærkelig ting. De fleste menneskers kærlighed til en anden person er baseret på de indre værdier. At blive forelsket kan man derimod blive i en persons udseende, uden man reelt kender dem og deres personlighed. Dette er tilfældet i H.C. Andersens novelle ”Dejlig” fra 1859. I novellen tematiseres blandt andet det at blive forelsket i et andet mennesket kun ud fra udseendet, og uden nogen ide om denne persons personlighed. I forlængelse af det er et af temaerne parforhold og forestillinger om parforhold, og disse ting mm. Vil jeg komme ind på i denne artikel.
I H.C. Andersen’s dejlig optræder der ikke om mere end 4 personer. Den første person vi bliver introduceret til er billedhuggeren Alfred. I byen hvor historien tager sted, kender alle Alfred, da han er lidt af en verdensmand i og med han har været i Italien i en længere periode. På trods af, at han har boet udenbys i en halv snes år, er han stadigvæk en ung mand. I denne lille by på Sjælland, hvor Alfred skal berette om sine oplevelser er han en fremmed, men alligevel ved alle i byen hvem han er. Der bliver givet det indtryk at Alfred kun omgås det finere selvskab der er inviteret til at høre om hans beretninger ”For hans skyld var selskab hos en af de rigeste familier, alt, hvad der var noget eller havde noget, var indbudt” (l. 5-6 s.92). For Alfreds skyld har byen arrangeret, at det kun er de rigeste og dem med højest status der er indbudt til oplægget, hvilket tyder på at Alfred er vant til at omgås det finere selvskab.
Det er gratis at oprette en konto