Eventyret klokken er skrevet af forfatteren H.C. Andersen i 1845. Eventyret er skrevet imod slutningen af romantikken. Den romantiske tekst handler om perspektivering i naturen og synet på menneskets inderste væsen. I denne fortælling bliver det guddommelige også sat i stort fokus.
I romantikken er der forskellige perioder. Dette eventyr foregår i “universalromantikken”.
I denne periode mente man, at der en dybere mening med alt og, at gud er overalt i sin skabelse. Man mente også, at gud befandt sig og eksisterede i naturen. Med få ord var gud alt og alting, hvilket kendetegnes som “panteisme”
H.C Andersens eventyr “Klokken” tager sit udgangspunkt i en landsby. Befolkningen i denne by hører en mystisk klokke ringe og alle i landsbyen bliver ihærdigt søgende efter, hvor klokkens findes. Deres frustration, og uvished gør, at folk hurtigt giver op med at lede efter denne mystiske klokke. En solskinsrig dag, hvor nogle af byens børn bliver konfirmeret, beslutter konfirmanderne sig for at begive sig ud på en rejse, hvor de vil finde den mystiske klokkes lokation. Undervejs i deres udforskning, giver flere og flere konfirmander op og vender hjem mod landsbyen uden nyt. Det samme sker efterfølgende for alle konfirmander med undtagelse af kun to drenge, som er ivrig og fastslået på, at finde klokken og det uvisse svar: en fattig dreng og en kongesøn. I deres intense søgen finder de to drenge ikke klokken, men oplever i stedet, at føle sig beriget med oplevelsen og deres egen indsats.
Det er gratis at oprette en konto