Teenageårene har altid været en periode hvor der typisk prøves grænser af, i takt med, at der påbegyndes en løsrivelse fra forældrene og de trygge rammer. Grænsen for barndommen rykker sig dog hele tiden, og i dag bliver børn og unge opfordret og konfronteret med voksenlivets realiteter i en tidligere og tidligere alder. Traditionelle forbilleder som kække drengedetektiver og friske hestepiger er til dels skiftet ud, og gennem samfundets forbrugerkultur og massemediernes ekstreme påvirkning bliver børn og unge i højere grad konfronteret med voksenlivets realiteter, seksualisering og drukkultur. Man kan spørge sig selv, om vi således i dag har udviklet en ungdomskultur, hvor børn og unge i højere grad bliver eksponeret for ”usunde” værdier?
I ”Hvor skal forældreskabet stå”, som er en artikel bragt i Berlingske Tidende d. 14. August 2012, argumenterer Christine Brochdorf, direktør i Hvidovre Kommunes Børne-og ungdomsforvaltning, for sin mening og holdning til, at der er opstået en udbredt tendens til, at unge, der bliver udsat for reality programmer som ikke påskønner sammenhold, venskaber og tryghed, hæmmes i deres udgangspunkt for en positiv og sund identitetsdannelse.
Brochdorfs hovedsynspunkt er, at ungdomskulturen i for høj grad er præget af konstruerede reality programmer, og denne ungdomskultur ser hun på med kritiske øjne. Det er blevet almindeligt herhjemme, at reality programmer, som ”bygger på tanken om at være grænseoverskridende”, netop appellerer til den ”udadrettede og løsrivelses-hungrende teenager”. I starten af artiklen fremfører Brochdorf desuden, at hun selv er ved at springe ud som mor til to teenagere. Hendes børn er langsomt på vej mod den velkendte løsrivningsfase, og vil således begynde en søgen efter deres eget helt eget fundament, og hvad deres kommende liv og identitet skal bestå af. Her kommer Brocdorfs forfærdelse til syne; for hvilken ungdomskultur og idealer vil netop hendes børn kunne spejle og identificere sig med, i denne afgørende og vigtige fase af livet? Hermed erklærer Brocdorf at ungdomslivet konstrueres ved hjælp af de venner og omgivelser man nu engang har, da man som ung er nød til at ””låne” identiteter for at prøve dem af”. Brochdorf vurderer ikke dette som et problem, da hun pointerer at, det tværtimod er de nationale identifikations-ikoner som er yderst tvivlsomme. Hendes holdning fungerer argumentatorisk som kontrast til TV3’s programdirektør,
Det er gratis at oprette en konto