Hej Fie. Det skal lige siges jeg IKKE har tidsangivelser på citaterne, da jeg af en eller anden mærkelig årsag ikke kun se tiden.
”Debatten” er et debatprogram der bliver sendt på Danmarksradio, hvor den faste vært Clement Kjersgaard opstiller forskellige problemstillinger. I dette uddrag omhandler det Radio 24/7, hvor Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, og Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende, er medvirkende. Poul Madsen mener at Radio 24/7 kun henvender sig til eliten, hvorimod Lisbeth Knudsen mener at den kommer mere bredt ud til Danmarks befolkning.
Hovedpåstanden kommer allerede til udtryk i starten, da Poul Madsen siger at Radio 24/7 er af eliten og for eliten. Poul Madsen bruger politikerne som rygdækning og belæg, da han siger at de har ønsket man skaber en radio mere for eliten hvor de kan høre sig selv og ikke en radio for public service, hvilket man efter hans optik så har fået. Kort efter dette gør Poul Madsen brug af en gendrivelse da han siger ”jeg kan godt forstå at I gerne vil lave radio når der er så mange penge knyttet til”.
Lige efter kommer Poul Madsen med en ny påstand der lyder som følgende ”Jeg tror ikke at det er godt for Danmark”, hvor han referer til den nye radiokanal. Belægget for dette er når Poul Madsen siger at han kun tror en lille del af befolkningen vil lytte til den nye radiostation. Poul Madsen bruger rygdækning, da han siger at radiostationens direktør vil bringe nyheder, men ikke nyheder der fanger den almindelige dansker, der i dette tilfælde er Holger sagen fra Nordjylland i 2011. Det er altså rygdækning for hans påstand om at radio 24/7 er en radiostation kun for eliten.
Det er gratis at oprette en konto