Engang havde public service-kanaler næsten berøringsangst når det omhandlede udsendelsen af realityprogrammer. Nogle anså det som værende lavkulturelt og usympatisk at ydmyge individer på tv, mens andre kanaler hævdede, at reality-tv ikke var sammenhørende med deres profil. I løbet af de seneste år er det dog en helt anden fortælling, der har formet sig. Reality-tv er nu blevet en normalitet for den almene dansker, og dets eksistens er med god tilnærmelse uundgåeligt grundet udfoldningen på tværs af platforme som sociale medier såvel som kommercielle tv-kanaler, navnlig kanaler som Kanal 5 og TV3. På sidstnævnte kanal er det eksempelvis muligt at abonnere på Paradise-hotel-hypen, hvor individer opfører sig ubesindigt og grænseoverskridende under alkoholpåvirkning på offentligt tv, hvor de er til fuld beskuelse for hele familien Danmark. Paradise-hypen er tilmed så vild, at hvert afsnit ses af ca. 200.000 mennesker, og tages reklameindtægter i betragtning, kan det roligt siges, at fænomenet har opnået en dundrende kommerciel succes - og ydermere dannet en fælles forståelsesramme for en given befolkningsgruppe. Lidt kontroversielt synes det derfor, at Danmarks Radio, det hovedsagelige public-service-organ i Danmark, i stigende grad producerer reality-tv, der om nogen er sammenligneligt med det førnævnte realityprogram. Dette er i det offentlige rum blevet mødt med stor kritik - for er reality-tv og public service overhovedet to forenelige størrelser?
Det er gratis at oprette en konto