Jeg ved dette kommer som et chok. Tilsvarende den dag, jeg forsvandt.
Pludselig kommer der et brev. Efter så lang tid. Du vil formodentlig tænke det her er mit sølle forsøg på at undskylde, men inderst føler jeg intet forkert.
I mit forsøg på at skrive dette brev, har jeg tænkt over din reaktion. Om du vil græde, slet ikke læse det, eller for den sags skyld, rive det itu.
Jeg håber inderligt, at du vil give det en chance.
Jeg har oplevet, og oplever så mange interessante eventyr, her ved mit nye opholdssted. Intet som dette havde jeg kunne opleve, hvis ikke jeg havde taget det valg at forsvinde. Forsvinde fra hverdagens rutiner. Forsvinde fra kaosset. Forsvinde fra problemerne. Forsvinde fra alt.
Jeg har altid hadet mit job. Det ved du. At sidde på det samme kedelige kontor, med de samme trættende regnskaber hele dagen. Sammen med de nok mest kedelige personer, som kun kender til en replik; ”Hej [NAVN B]! Hvordan går det? ”
Ja, jeg kunne godt have sagt op, men hvor skulle alle vores penge så komme fra? Du har et godt job, og jeg ville måske kunne finde et nyt job. Tre børn og to voksne. I længden ville vi ikke kunne forsørge os selv. Det ville jeg hverken udsætte dig, eller børnene for.
Det er gratis at oprette en konto