En blok papir bliver smidt på mit bord. Jeg kigger op og ser min chef Hr. Jones. ”Hvad nu? Endnu et drab?” spørger jeg. Han ryster på hovedet. ”En kidnapning”. Papirerne viser et billede af en lille lyshåret pige, hun kunne umuligt være mere end 7 år. ”Det er vel ikke hende?”. Jeg trækker papiret op med billedet og viser ham det. Han nikker. ”Pigen blev kidnappet i går i skolen”. Kidnapning af børn rammer altid et specielt punkt hos os politibetjente. Dem der selv har børn, arbejder ekstra, når sådan en sag dukker op. ”Hvornår skal jeg begynde?”. ”Nu” siger han. ”Nu?”. Han hiver mig nærmest op af stolen, og trækker mig ud til bilen.
Gymnastiksalen er fyldt med politibetjente, der går rundt og tager billeder. Selve gymnastiksalen ser gammel og slidt ud, men der lugter til gengæld af nyt trægulv med voks på. Selv min makker Connor tager billeder. Connor og jeg er makkere. Da vi begge er nyuddannede passer vi godt sammen. ”Se hvad jeg fandt” råber Connor. Jeg ser på billedet. ”Der er jo ingen ting på det, bare gulv”. Jeg ryster på hovedet. ”Jo jo, der er fodspor” siger Connor, overbevist om at det er der. Jeg kigger lidt nærmere og kan næsten se det. ”Jo, nu kan jeg godt se et eller andet”. Connor zoomer ind og billedet bliver skarpere. ”Kan du se fodsporet nu?” spørger han. ”Jo nu kan jeg godt se det. Det ligner en mands fodspor. Str. 44. Kan du vise mig hvor du tog billedet?”. Han nikker og jeg følger efter.
Det er gratis at oprette en konto