Novelle af billedet udslidt

Novelle Af billedet Udslidt Se der sidder jeg med min mands livløse krop i mine arme, helt forvitret og ved ikke hvad mder skal ske nu. Det var i starten af 1900 tallet, min mand og jeg havde aftalt at vi ville starte noget nyt, så vi havde købt denne gård, Den dag hvor det hele gik galt var en forfærdelig dag. Den dag havde mig og min mand tænkt os at gøre klar til at skulle så korn til sommeren. Vi vidste godt at vi ikke havde den bedste jord og vi virkelig skulle kæmpe for at få noget i gang. Samme dag som det hele gik galt, sad jeg inde i stuen i vores lille hus og var i gang med at lave en ny trøje til min mand, for hans tøj var ret slidt det eneste fine tøj han havde tilbage var vores søndags tøj til kirken. Hen på efter middagen fik vi noget gammelt tørt rugbrød fra sidste høst og noget lungen hjemme dyrket the, Jeg kunne se da vi sad og spiste at han var træt og godt kunne bruge hjælp, så jag sagde til ham at når vi er færdig med eftermiddagsmaden kan du bare gå ud og gå i gang, så vasker jeg lige op og så kommer jeg og hjælper. Efter jeg var færdig med at vaske op skyndte jeg mig ud for at hjælpe med i marken, for vi vidste godt at hvis vi skulle nå at få kornet god i år, skulle det være nu der skulle sås og det gik sådan set godt, vi fik gjordt jorden så god som vi nu kunne med vores jord, så jeg spurgte skal vi ikke holde en kort pause men han sagde nej, hold du dig bare en pause så holdte jeg en godt pause fik noget halv lunkent vand at drikke, efter pausen tog jeg noget vand med ud til ham. På vej der ud så jeg ham ligge på jorden helt stille, jeg tænkte først at det var en kort pause han tog sig men der skete ikke noget, ingen bevægelser så jeg smed vandet og løb hen til ham, skyndte mig at råbe efter hjælp men jeg vidste godt at det var forgæves. Så der sidder jeg med min mands livløse krop i mine arme.