"Udslidt" 1889 - Hans Andersen Brendekilde "Udslidt" forestiller en mand, der er faldet om på en mark, sandsynligvis af et hjerteslag eller en hjerneblødning. Konen knæler ved siden af ham, mens hun råber efter hjælp fra nogen, som ikke kan ses på billedet. Ægteparret er placeret midt i billedet, mens baggrunden bliver udgjort af et trøstesløst, tørt og livløst landskab. Det eneste man kan se i baggrunden, er nogle stenbunker, et par små huse og noget der godt kunne ligne længen af en gård. Baggrunden udstråler en meget tydelig trøstesløshed. Både manden og kvinden er klædt i noget arbejdstøj i jordbrune farver. Tøjet ser temmelig slidt ud. Manden har en meget mudret og slidt træsko på den ene fod. Den anden træsko er røget af. Af udtrykket I hans ansigt kan man fornemme, at han ikke har lang tid igen. Manden ser ud til stadig at have øjnene en smule åbne, men det ser ikke ud som om, at han ser noget. Kvinden sidder bøjet ind over ham og støtter hans hoved. Desperationen lyser ud af hendes ansigt og kropsholdning. Billedet udstråler i det hele taget desperation og trøstesløshed. Kvinden har sandsynligvis ingen anelser om, hvad hun skal gøre, hvis hendes mand dør. Hun kan sandsynligvis ikke klare sig uden sin mand, da hun ikke kan passe jorden alene. Det er hvad kunstneren har villet vise og han har valgt at fremhæve den triste situation ved at bruge triste ørkesløse farver til landskabet og en grålig farve til himlen som prikken over i'et. Han kunne jo i stedet have malet billedet, så solen skinnede og marken var frodig, men det har han bevidst fravalgt. Det er helt klart et samfundskritisk billede, der kritiserer samfundets måde at behandle de svageste på. Når man ser på billedet i dag, punkterer det helt klart også tanken om "de gode gamle dage".
Det er gratis at oprette en konto