Hvorfor må jeg aldrig noget? spurgte jeg mig selv om. Alle de andre måtte tage til fødselsdagsfest, men jeg måtte jo selvfølgelig ikke. Alle de andre piger var sikkert i gang med at gøre sig klar, mens jeg bare sad på mit værelse, og så min yndlingsserie. Det kunne bare ikke være rigtigt? Jeg er 16 år, og må knap være ude til klokken ti i weekenden. Jeg gik ned til og spurgte min mor om jeg ikke godt måtte tage med, hvis jeg lod være med at drikke. Hun begyndte at ævle om alt muligt med at det kunne være farligt og at jeg kunne blive kvalt i mit eget bræk. Jeg trampede op på værelset og smækkede døren efter mig, som prikken over i’et, i mit raserianfald. Kvalt i mit eget bræk? Var hun da helt væk? Hvorfor skulle hun være så overbeskyttende? Det havde været noget andet hvis far havde været her… Jeg drømte stadig om ham. Drømte at han fløj ned fra himlen og hjem til mor og jeg. Hvorfor skulle kræften også tage ham i sådan en ung alder?
Det kunne være nok tænkte jeg. Jeg tog med til den fest uanset om min mor ville gå med til det eller ej! Jeg tog makeup og en flot, sort tætsiddende kjole og et par sneaks på. Jeg sneg mig ud af mit vindue. Mit hjerte sad oppe i halsen på mig. Hun ville blive så rasende hvis hun fandt ud af det, men jeg havde låst døren ind til mig, så hun ikke kunne komme ind. Og så ville hun også tro, at jeg var faldet i søvn.
Det er gratis at oprette en konto