Jeg trak dynen helt op over hovedet. Som var jeg i en hule, hvor ingen kunne trænge ind. Skjule mig. Men det kunne jeg ikke, det vidste jeg godt. Larmen og de højrøstede stemmer inde fra rummet ved siden, krøb ind under dynen. Langsomt, men sikkert ligesom angsten sneg sig ind under huden. Min mors var mest gennemtrængende, som altid. Hysterisk skar den som en kniv ind i mit hoved. Det var ikke til at holde ud. Jeg vidste at lige om lidt ville min mor komme ind på værelset og være grædende og højtråbende, eller også ville vi begynde at slås. Som så mange gang før.
Da Emma have været her, kunne jeg altid søge trøst hos hende. Hun var den eneste som havde forstået, hvordan det er at være mig. Vi havde sammen planlagt at flygte, når vi engang have penge nok til det og kunne tage vare på os selv. Det vil ikke blive til noget nu, hvor Emma var væk.
Det var i juli måned, en uge før sommerferien, en varm sommeraften det skete. Emma og jeg var inviteret til en fødselsdagsfest hos Jakob, som fyldte 17 år. Det havde gået fint og vi havde hygget os. Jeg var den første af os to, som var ude på dansegulvet og danse. Det var Jakob som havde spurgt. Emma kunne lide Jakob. Jeg sagde selvfølge-lig ja, da Emma på det tidspunkt, havde det fint med at jeg dansede med ham. I løbet af aftenen havde både Emma og jeg været oppe at danse med adskillige fyre og vi havde moret os rigtig meget. Vi røg endda! Noget vi havde svoret på vi aldrig ville gøre. Jeg kan huske alle de gange, hvor vi havde holdt taler om hvordan rygning skader ens lunger, og hvor usundt det er. Det bekymrede os ikke, da vi gjorde det. Vi gjorde bare som alle andre.
Det er gratis at oprette en konto