Analyse af 'Manden der blandt andet var en sko'

Manden der blandt andet var en sko, er en novelle skrevet af Jens Blendstrup i år 2000. Novellen udspringer fra en hverdagshændelse, som Jens Blendstrups tekster som oftest gør, hvorefter han så laver dem til nogle spøjse historier, med inspiration fra sin familie og de mærkelige og skøre ting, han mødte i sin barndom, der opleves masser og humor og ironi.

Novellen handler om et ægteskab mellem Mogens og hans kone. Mogens lider af barne-traume-epilepsi hvor han så ”transformere” sig til alverdens genstande, bl.a. en sko. I starten af ægteskabet var det sjældent, at Mogens blev ramt af disse mutationer, men som årerne er gået er det blevet oftere og oftere. Han har intet arbejde, da han lige pludselig får sine anfald, når han får disse er han helt livløs. Når han befinder sig i sine transformationer, er konen den eneste der kan forvandle ham om til et menneske igen, dog kun hvis hun gætter hvilken genstand han er muteret til. Det ender med konen efter 10 år ikke kan klare det mere, så hun går fra ham.

Analyse

Mogens: Han er psykisk syg og har sygdomen Barne-traume epilepsi, hvor han det ene øjeblik forvandler sig til en træsko og det næsten til en emhætte. Han siger til konen ”det er noget der kommer indefra og presser igennem nogle kødkanaler inden i mig, uden jeg kan undvige eller stritte i mod”( s. 56, L 39). Han mener det er noget han gør for at finde sit og konens bedre jeg. Det har stået på i 10 år, og det er blevet værre. Konen tror i starten det er hendes skyld, men finder så ud af det ikke er hendes skyld. Konen skal gætte hvad han er før han bliver normal igen. Han selv husker intet efter hans forvandlinger. Inden hans sygdom arbejdede han i et konsulent firma. Et af hans største ønsker ville være hvis han var normal så han kunne have et arbejde. Han elsker sin kone over alt på jorden, han bliver rigtig ked af det da hun vælger at flytter væk fra ham. Han stiller billeder op af hende over alt og spiller overrasket hver gang han ser billederne, han render rundt og snakker med dem og siger ”Åh, for pokker du gav mig et chok!” Og ”jeg troede først du kom hjem i aften” (S. 58, L1-2) her opleves manden også som en smule syg, han længes så meget efter sin kone at han snakker til billederne af hende på.