Jeg skriver til dig for at høre, om du har det godt, og for at høre om du kunne komme med nogle gode råd.
Ser du, fornylig var jeg ude og gå en tur i byen. Jeg var på vej op til bageren, oppe på hjørnet ved torvet. På vejen derop gik jeg forbi bageren, der ligger på St. Knuds vej, og så noget jeg ikke havde set før. Ud af deres vindue fløj der brød lige ud i armene på en flok folk, der gjorde alt, hvad de kunne for at få fingrene i noget af det. Uden jeg vidste det, var jeg stoppet op og stod bare der og kiggede. Efter noget tid fortsatte jeg min gang op til bagermester Kaj på hjørnet.
Nu har jeg gået forbi bageren på St. Knuds vej i tre uger, og hver dag er der folk, der står, og kæmper for at få fat i noget brød. Jeg tænker på, hvor synd det er for dem, og om jeg måske skulle gå en runde i byen til alle bagerne og butikkerne, og spørge om de ikke kunne tænke sig at give noget til de fattige. I sidste uge spurgte jeg bager Kaj oppe på hjørnet, om hvad det egentlig var at de lavede der nede. Han sagde: ”Det er noget, de kalder at give til de fattige. Jeg forstår det ikke.” På et tidspunkt sagde han: ”Hvis det ender med, at de lukker dernede, så skal folk ikke komme op til mig!” Jeg svarede så: ”Men du vil da ikke lade dem sulte, vel?” Jeg kunne høre, at han blev fornærmet. Han sagde, at det var deres egen skyldt, og at de kunne sejle deres egen sø. Selvom den nok var frosset her i vinterhalvåret.
Det er gratis at oprette en konto