Barokken foregik fra omkring 1600 til 1730. Denne periode herskede samtidig med enevælden, hvor man iscenesatte de kongelige og gud som det største i verden bl.a. gennem stærkt overdrevent billedsprog. Desuden er barokken kendt for at være meget dyster. I 1730 sker der en forandring. Her begynder perioden senbarokken eller Rokokoen. I rokokoen sættes der også fokus på det guddommelige, men i modsætning til barokken udtrykkes det her gennem det lyse, det muntre og det elegante i stedet for det mørke og dystre.
”Den Kedsom Vinter gik sin Gang” er et lyrisk digt skrevet af den danske forfatter Ambrosius Stub, der som den første i Danmark omkring år 1740 skrev en række arier bedre kendt som solosange med et orkester. Heriblandt arien ”Den kedsom Vinter gik sin Gang”, der lige som alt andet fremstillet af Stub først blev udgivet i år 1771 efter forfatterens død.
Digtet er opbygget i 6 strofer med 18 vers i hver strofe. Hvert vers indeholder, rim som er sat op i par, hvilket gør digtet symmetrisk. Denne symmetri i rimene gør, at der forekommer en fast rytme, som gør digtet egnet til at blive sunget. Forfatteren benytter en form for apostrofe, da jeget bevæger sig ud af teksten, og ud til læseren som han inviterer med ud på sin gåtur fra vers femten: ”Thi lad os gaae, At skue paa, Hvor smukt Naturen sig beteer, Og leer”.
Det er gratis at oprette en konto