Analyse af Dan Turèlls 'Gennem byen en sidste gang'

Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang det skal være mit sidste beskedne ønske jeg vil gå på mine fødder igennem min by igennem København som jeg har gjort så mange gange før og jeg vil vide det er den sidste gang og jeg vil vælge min rute med omhu og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe og ikke fordi det er sidste gang men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe men for at rode i dem

og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde og jeg vil høre dem råbe til og efter hinanden og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerneog kalde dem ind når maden er færdig og ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens undertøj og det vil blafre i vinden og jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägergade Kingosgade og jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene måske Café Guldregn og få en bitter dram og ikke andet ud og videre jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København jeg vil sige farvel til min by.