Mod eller dumdristighed: En refleksion

Mod og dumdristighed er to vidt forskellige ting. Men hvad er det egentligt at forskellen er? I mit tilfælde synes jeg at mod er når man tør at tage en udfordring op, tør at stå ved den

man er, tør at følge sine drømme, og vigtigst af alt tør at tage konsekvenserne af ens

handling bagefter. I mit hovede har modighed også noget med ens stolthed og gøre. Der ligger en del stolthed i at gøre noget man ikke ville have gjort, eller noget man ikke turde, men man gør det alligevel. At fortælle ens ven at personen virkelig er provokerende, kan godt virke barskt, og der kan samtidigt være konsekvenser ved det, men alligevel gør man det. Man har måske vendt ordene i hovedet et par gange, og måske allerede fortrudt at man sagde det, efter nogle få sekunder. Trods at man har fortrudt det man sagde, ligger der alligevel en vis stolthed bag det, fordi man virkelig turde sige det man mente. Mod kan komme fra ufatteligt mange ting, som f.eks. Bruce Jenner, han turde tage skridtet og forvandle sig til en kvinde. Man ser selvfølgelig forskelligt på, om det han begav sig ud i var modigt, eller dumdristigt. Man kan gøre ting som både er modigt og dumdristigt på samme tid. I min verden er der utroligt mange måder at være modig på, man kunne f.eks. gøre noget for andre, også selvom man vidste det kunne have konsekvenser. At være modig er også at man kan stå ved den person man er, de ting man fører ud i livet og de drømme man har, selvom man ved der altid vil være en konsekvens. Det er selvfølgeligt aldrig alle der bifalder dine valg, men det er dine, og dem havde du modet til og træffe. Jeg kendte engang en pige, hun fandt langsomt ud af at hun egentligt var fanget i den forkerte krop, og så egentligt sit eget køn mere tiltrækkende end det andet. Hun valgte og forandre sig. Hun klædte sig som en dreng, og fik senere hen en kæreste, af samme køn. Hun var utroligt i tvivl om det virkelig var det hun ville, fordi hvordan ville folk ikke se på hende? Hun valgte efter kort tid og fortælle hendes forældre det, trods at hun godt vidste de ikke ville blive begejstret, men bedst af alt hun havde modet til og fortælle dem det og det er det som tæller. Det viste sig senere hen at hendes forældre faktisk støttede hende, i hendes valg. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor svært det ville være, at fortælle ens forældre hvad hun fortalte. Jeg beundre både hende og hendes mod, til og stå frem og sig “her er jeg, tag mig som jeg er.” Jeg har en kæmpe respekt for homoseksuelle og deres mod på og springe ud. Jeg kunne tænke mig frem til at deres liv, kan være ufatteligt barsk, og mange af de ting de går igennem kan være ulidelige. Hvis man f.eks. kigger på min klasse, hvor drengene aldrig ville respektere et homoseksuelt menneske, fordi personen ikke “tænder” på præcist de samme ting, som de gør. Jeg synes folk burde åbne deres øjne, prøve og være modige, og ikke altid se på tingene som Adam og Eva skabte dem. Det er dumdristigt og mobbe et andet menneske, fordi han, eller hun er anderledes.