Når jeg tænker på ordet dumdristighed, tænker jeg på en eller flere personer, der er ved at gøre noget rigtigt dumt og farligt. F.eks. da Phillippe Petit gik på en line spændt ud i 450 meters højde mellem de to tårne i World Trade Center i New York, som er brugt som eksempel i hæftet. Det er en af de mest dumdristige ting, jeg har set! Jeg forstår ikke hvordan, han kan sætte sit liv på spil, og gøre noget så farligt.
Når nogen laver noget dumdristigt, er det oftest for, at imponere en pige eller ens venner. Det kunne måske være at springe ud fra et højt sted, og så komme til skade, det er hvad jeg kalder dumdristighed. Men hvorfor prøve at imponere ens venner? Hvis dine venner er rigtige venner, behøver du ikke imponere dem?
Det kunne måske også være, hvis nogle af dine venner ryger, og de presser dig til at prøve, men du har ikke lyst og ikke tør sige nej, men gør det alligevel. Du bliver måske afhængig af det, og det ødelægger dit helbred, det vil jeg også kalde dumdristighed. Næsten hver anden ryger dør af en rygersygdom, så hvorfor starte? Det behøver jo ikke være rygning, det kunne bl.a. også være stoffer, tyveri og overfald.
Det er gratis at oprette en konto