Denne kurve som vises i bilag 1 fungere på en lidt anden måde, end det ellers meget brugte udbuds- og efterspørgselsdiagram. Det der er forskellen er, at denne model viser det samlede udbud og den samlede efterspørgsel og ikke det samlede udbud eller efterspørgsel af én vare. Desuden så viser denne kurve også et vendingspunkt, som udbud- og efterspørgselskurven ikke har. Der er et punkt i denne kurve, hvor BNP, realt, ikke længere kan flytte sig, og da der fx ikke er mere arbejdskraft tilbage i landet. Man kan ikke blive ved med at producere varer og følge med efterspørgslen, hvis man ikke længere har arbejdskraft til rådighed.
Hvis staten vælger at pumpe penge ud i samfundet vil der komme en større efterspørgsel på varer. Dette betyder, at det er SE-kurven som bliver påvirket af dette tiltag, da det er den samlede efterspørgsel i samfundet som vil stige, hvis staten pumper penge ud i samfundet, fx ved skattelettelser. Dette vil betyde for vores diagram i bilag 1, at SE vil blive rykket til højre, og skabe en ny ligevægt som betyder det for prisniveauet og BNP realt, at priserne vil stige mens at produktionen også vil stige. Denne øgede efterspørgsel kaldes også for efterspørgselsinflation. Hvis de pumper så mange penge ud i samfundet, vil SE-kurven på et tidspunkt blive skubbet så meget til højre, at de nærmer sig fuld kapacitet og manglen på arbejdskraft til efterspørgslen vil blive kritisk, samtidig med at lønstigningerne vil stige pga. den manglende arbejdskraft. På længere sigt vil det skabe en overophedning i samfundet.
Det er gratis at oprette en konto