Ændringer af størrelsen og sammensætningen i de offentlige indtægter og udgifter.jævnfør. Vi kan se indtægter og udgifter i Finansloven og på DAU-saldoen. Finanspolitikken bruges til at regulere efterspørgslen i samfundet.
En bevidst påvirkning til at opnå en adfærdsændring i den private sektor ved at påvirke den disponible indkomst gennem ændringer i de offentlige udgifter og indgifter.
Lempelig Finans:
Formålet er at øge efterspørgslen.
I perioder med lavkonjunktur og høj ledighed er lempelig finanspolitik godt – dette kan gøres ved at statens indtægter sættes ned eller at statens udgifter stiger.
Forbruget stiger og BNP stiger. Beskæftigelsen stiger.
Der kommer til gengæld inflation og forringelse af konkurrence evnen. Stigende import som kan påvirke betalingsbalancen negativt.
Stram Finanspolitik:
Efterspørgslen mindskes.
Betalingsbalancen styrkes, nedbringe inflationen.
BNP falder, ledigheden stiger.
Gennem finanspolitikken påvirker du den samlede efterspørgsel via statens indtægter og udgifter. Staten kan f.eks. forsøge at begrænse eller forøge den samlede købekraft ved at hæve eller sænke skatterne, ændre forskellige afgifter (moms osv.) eller regulere på de offentlige udgifter og indtægter.
Den form for finanspolitik, der har til hensigt at forøge befolkningens efterspørgsel kaldes ekspansiv finanspolitik.
På samme måde er målet for en kontraktiv finanspolitik, at sænke det samlede forbrug eller den samlede efterspørgsel.
Det er gratis at oprette en konto