Ifølge “Den Danske Ordbog”, har ordet krig 3 betydninger. Nummer 1: Stor konflikt hvor nationer eller befolkningsgrupper bekæmper hinanden med våben, normalt med mange døde og sårede som resultat. Nummer 2: Voldsom konflikt hvor parterne bekæmper hinanden med andre midler end våben. Nummer 3: Kortspil hvor typisk to spillere vender kort fra hver deres bunke? når spillerne vender kort med samme værdi, er der “krig”, som afgøres ved at vende tre nye kort? der fortsættes indtil én af spillerne har vundet alle modstanderens kort. Jeg vil ikke lige beskæftige mig med den sidste betydning. Krig er et utroligt stort emne. Det er også en af de få ting, som aldrig slutte. Eller jo, på en måde slutter den, bare ikke få de involverede. Når man har været med i noget så forfærdeligt som krig, glemmer man det aldrig, nogle har nok hårde end andre. Når man har været en af det, kan man have forfærdelige perioder, som nærmest er umulig at komme igennem. Og det er ikke bare for vedkommende selv, men også personens familie. Krig er noget, der godt kan være svært at forstå. Hvorfor slå ihjel, for noget man gerne vil have? Det forstår jeg ikke. Hvis der nu var enormt billigt smør henne i Netto, 4 kr., og når du så kommer derhen, er der kun én pakke tilbage. Lige inden du skal til at række din hånd ud efter den, kommer din nabo tager den, lige for neglene af mig. Det ville måske også være helt vildt træls, man ville måske slette ham på Facebook, men ville man slå ham ihjel. Det lille jeg i hvert fald ikke. Og helt ærligt, jeg forstå da heller ikke, hvordan man skulle få lyst til det. Selv hvis man har haft en pisse dårlig dag på arbejdet og er i dårligt humør. Personligt går jeg ikke rundt og tænker på krig til dagligt, det er jo ikke sådan at man går rundt og tænke på, at vi danskere faktisk er i krig. Én af hovedårsagerne til det, tror jeg er fordi, vi er på udebane. Ting som sker langt væk fra os, som fx. i Afrika, er ikke noget, som man tænker så meget på. Men når det så rammer vores venner, så er det jo umuligt at undgå. Det er ikke så tit, at man tænker over, at der, i Danmark, bliver begået mange indbrud, men i det øjeblik det rammer en selv, eller bare ens nabo, så er man helt oppe og ringe. Hvis vi nu siger, at ens nabo har haft indbrud, så tænker man nok noget som “åh nej dog, det er da forfærdeligt. Er der mon noget jeg kan gøre for at hjælpe?” Inderst inde er der dog noget helt andet. For derinde, er man godt klar over, at det lige så godt, kunne have været en selv, det var gået ud over. Vi mennesker er skabt egoister. Spørgsmålet er så, hvor meget man kæmper for at komme ud af den rolle. Der er kun få gange jeg er blevet konfronteret med krig, altså her tænker jeg Charlie Hebdo, Skuddramaerne i København og Terrorangrebene i Paris. Men det er jo også fordi, det er meget tættere på os og nok også fordi, det er enormt svært at undgå at hører om det. Medierne går jo amok, når der sker sådan noget, i en af vores “vennelande”. 16. December 2014 blev en pakistansk skole angrebet. 145 blev dræbt, hvoraf 132 af dem var børn. Denne nyhed var på ingen måde lige så stor her i Danmark, som den dag Omar ElHussein dræbte 2 personer.
Det er gratis at oprette en konto