Krig, og fred, kan tolkes, forstås på så mange måder. Hvis man sætter de to ord sammen, kan de have mange betydninger. Krig er der det der kommer før fred. Så hvis krigen ikke kommer, er der så ikke fred? Er krigen ikke det, der egentlig gør, at freden kommer? Freden kan også komme før krigen. Krigen kommer til sidst, og en masse uskyldige mennesker dør. Efter alle drabene er ryddet op, og Tv’et begynder at sige at landet har tilgivet sin modstander, og så snart det er sagt, er alle drabene glemt. Menneskerne lever videre, som om intet er sket. Freden hersker til sidst, som om krigen aldrig har været der. Man kan også sige at krig og fred er to vidt forskellige ting. Krig, er det når man ikke kan enes. Når man fx to lande går i krig, og der ikke kan være fred mere. Fred, er det når fx to lande har det godt sammen. Når man kan være venner, og ikke dømme hinanden på hudfarve, bredde eller højde. Ligesom et godt eventyr, der aldrig ender.
Ordet krig vækker mange følelser i mig bl.a. ubehag og død. Krig er noget forfærdeligt noget. Hvorfor eksisterer det overhovedet? Det skader jo kun folk, det gør ingen gavn, så hvorfor overhovedet føre krig? For at bevise, at man har ret? Er det virkelig det værd? Hvorfor kan man, så ikke bare bruge mere fredelige midler? Hvorfor ønsker nogen at føre krig? Krig skader jo bare en selv, venner og landet. Krig er det, når jeg har et skænderi med min mor, om at den kjole jeg havde valgt, ikke duede. Krig er det, når vores danske soldater bliver sendt ned til Afghanistan for at kæmpe for retfærdighed. For retfærdigheden findes ej i Afghanistan, hvor krig raser i store mængder. Krigen har varet i 12 år, hvor i alt 43 danske soldater har mistet livet, på at rede en krig, som jeg tror, vil rase endnu i mange år. Krigen skader jo bare ens eget land og medmennesker, og ikke mindst en selv. Det er ikke det værd!
Det er gratis at oprette en konto