Jeg undrer mig over hvordan man kan risikere at være en soldat som tager med i en krig og kan komme tilbage med noget som kan påvirke en dårligt. At risikere at komme hjem med hele tiden dårlige tanker om alle de forfærdelige ting man så i krigen og at risikere at miste vigtige dele af sin krop som senere hen fuldstændigt kan ændre ens liv - Er alt det virkeligt det værd når man tror at man kæmper for en bedre verden? En bedre verden som kunne være noget fuldstændigt andet end det man tror?
Min mor’s familie har været meget omkring krig. Min mor havde en far som tidligt døde af hjertestop, men han var selv en soldat for Kuwait og havde fået æresmedaljer før sin død. Min morfar tog tildels også meget risiko ved at være soldat. Han ?k sin æresmedaljer pga. han engang overlevede en bombe fra et ?y, som landede tæt på ham imens han var i gang med at reparere en tank. Men dog døde han ikke af krig, men bare et normalt hjertestop. Min mor og hendes familie oplevet b.la også en invasion som var startet af Saddam Hussein, hvor det var at min mor og hendes søskende blev holdt indenfor i hjemmet, imens min mormor stod for at tage ud og købe mad for at beskytte børnene fra at se ligene udenfor, som også var et meget forfærdeligt syn. Krig er generelt meget forfærdeligt. Mennesker vil aldrig ønske at de skulle opleve det selv, men ser det som noget man kan opnå noget godt ud af når det sker overfor andre. Krig er årsagen til at mange soldater som stadig i dag lider af sygdomme som trauma. Noget som kan påvirke en person meget og ændre meget på ens humør. Nu er det så at jeg tænker om at regeringerne, som sender alle disse soldater i krig, burde sætte mere indsats overfor skadede soldater eller burde ?nde andre løsninger på at undgå soldaterne i at blive skadet igen. Det kan godt være at regeringerne burde ?nde andre måder på at det her ikke skulle ske igen, men måske burde vi overlade det til soldaterne og lade dem selv stå overfor sine egne risikoer som de tog?
Det er gratis at oprette en konto