Diabetes: typer, symptomer og behandling

I vores bugspytkirtel bliver der dannet et hormon kaldet insulin, som blandt andet skal sørge for, hvor meget glukose vi har i blodet, og det sørger for transporten af glukosen fra blodet over i vores celler, når vores blodsukker er for højt. Når insulinen er blevet dannet og sendt ud i blodet, giver det også besked til vores lever om, at den skal opbygge et glykogendepot. Cirka tre timer efter indtagelsen af et måltid vil vores blodsukker falde igen, og der kommer bugspytkirtlen på banden igen. Når vores blodsukker bliver lavt, danner vores bugspytkirtel nemlig et hormon kaldet glukagon, som gør at levercellerne spalter deres glykogen fra deres glykogendepot til glukose, som derefter bliver sendt ud i blodet. Hele denne proces gør, at vores blodsukker bliver holdt nogenlunde stabilt. (se figur 1)

Figur 1

Hvis man har type 1 diabetes, producere ens bugspytkirtel med tiden ikke længere insulin, og ens blodsukker ville forblive højt, og man er derfor nødt til at indtage insulin ved hjælp af indsprøjtning omtrent fire gange om dagen.

Hvis man har type 2 diabetes, danner ens bugspytkirtel stadig insulin, men ens krop danner insulinresistens, hvilket vil sige at insulinet der bliver dannet i bugspytkirtlen med tiden ville stoppe med at virke for en. Dette vil forudsagde, at glukosen ikke kan blive transporteret over i ens celler, og kroppen derfor må finde en anden måde at komme af med glukosen på fx gennem nyren.