Genteknologi er et nyt fænomen, der har det fået kæmpe betydning for vores hverdag. Denne nye teknologi tager blandt andet del i vores politiefterforskning, medicinproduktion, etiske debatter og undersøgelser af arvelige sygdomme. Genteknologi består af genmodificering, hvor man altså går ind i en organismes DNA og ændrer det. Det gør man ved at klone et gen fra en organisme og overfører det til en anden organisme. Dette kaldes for gensplejsning, hvilket i teorien er enkelt: Et gen fra en donororganisme overføres til en værtsorganisme, hvorefter genet er blevet modificeret. I praksis er det dog langt mere kompliceret.
Første step i processen for gensplejsning er isolering af det ønskede gen. Dette sker først og fremmest ved dyrkelse i et næringsmedie, hvilket gør en oprensning mulig. Oprensningen er oftest af mRNA. Næste proces påbegyndes herefter ved brug af metoden complementary DNA (cDNA). Metoden fungerer ved, at nukleotiderne A, T, C og G, enzymet revers transkriptase og T-primer tilsættes. T-primeren vil ved tilsætningen binde sig til mRNA’ens polypeptid-hale, da den grundet baseparringsprincippet er komplementær til denne. Efterfølgende udføres der grundet revers transkriptasen en omvendt transskription, så der dannes en komplementær DNA-streng over for mRNA. Derefter nedbrydes RNA-delen af en stærk base, så kun enkeltstrenget DNA er tilbage. Afsluttende tilsættes DNA-polymerase, hvilket danner et dobbeltstrenget DNA. Slutproduktet vil bestå af det isolerede gen, altså vores cDNA. I vores tilfælde ender vi hermed afslutningsvis med at sidde tilbage med et isoleret insulingen.
Det er gratis at oprette en konto