1 / 4 sider - klik for at bladre

Velfærd: på ret kurs?

  • Samfundsfag
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Velfærd: på ret kurs? er en samfundsfag-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 4 sider (742 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 16. april 2016.

Opgaven undersøger, hvordan BNP per indbygger påvirker graden af lykke, med udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Den diskuterer også fordele og ulemper ved brugerbetaling på sundhedsområdet i Danmark og argumenterer for den skandinaviske velfærdsmodels principper om lighed og social tryghed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Analyserer sammenhængen mellem BNP og lykke samt diskuterer brugerbetaling i sundhedsvæsenet med reference til velfærdsmodellen. Velfunderet og relevant.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • bnp
  • brugerbetaling
  • lighed
  • lykke
  • maslows behovspyramide
  • social tryghed
  • sundhedsvæsen
  • velfærd
  • velfærdsmodel

Graden af lykke stiger i takt med BNP per indbygger, fordi høj BNP per indbygger skaber forøgelse af sikkerhedsnet, som medfører højere grad af lykke.

På figur 1 kan det aflæses, at når graden af lykke stiger, stiger BNP per indbygger ligeledes. Med udgangspunkt i Maslows behovspyramide vil høj BNP per indbygger dække de fysiske og basale behov, og dermed også føre til et højt økonomisk og socialt sikkerhedsnet. BNP er desuden en indikation om landets velstand. Det betyder at en høj BNP ofte indebærer højt aktivitetsniveau og lav ledighed i erhvervslivet, som er medvirkende til det høje sikkerhedsnet. Dette er væsentligt for graden af lykke, da det mindsker problemstillinger som kriminalitet, fattigdom, dårlige vilkår og skaber generel incitament i samfundet. Når sikkerhedsnettet er opfyldt, er der større overskud til selvrealisering, og basale menneskelige behov er opfyldt, som medfører øget grad af lykke.

Hypotese 2

Jo lavere indkomst man har til at starte med i BNP, jo mere lykkelig bliver man hvis ens BNP stiger, fordi når de basale menneskelige behov er dækket, fører det til højere grad af lykke.

På figur 1 kan det aflæses, at en indkomststigning fra nul til 3.000 dollars vil øge lykkefølelsen på en skala fra et til 10 med to point, hvorimod en indkomststigning fra 30.000 til 33.000 dollars blot vil øge lykkefølelsen med 0,8 point trods højere BNP og samme økonomiske stigning. En indkomststigning fra nul til 3.000 dollars vil økonomisk dække menneskets basale behov, mens en indkomststigning med højere startbeløb allerede dækker de basale menneskelige behov. Såfremt de basale behov er dækket fører det til højere socialt og økonomisk sikkerhedsnet, der vil øge graden af overskud og dermed lykke. Procentvis vil en indkomststigning endvidere fra nul til 3.000 dollars udgøre en større forskel sammenlignet med en indkomststigning fra 30.000 til 33.000 dollars, derfor vil denne større forskel også føre til en højere psykologisk belønning ved indkomststigningen fra nul til 3.000 dollars og dermed også øge graden af lykke. Selvom BNP er højere ved indkomststigningen fra 30.000 til 33.000 dollars er det ikke en indikation om lykke. BNP er ikke et udtryk for lykke, men en indikation om landets velstand og ikke nødvendigvis den enkeltes lykke, såfremt de basale menneskelige behov er dækket.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver