Den danske velfærdsstat: udfordringer og politiske holdninger

Ordet ”velfærd” er efterhånden blevet et velkendt og ikke mindst populært ord blandet danske borgere og politikere. Det er blevet et af de sikrekendetegn ved den danske stat og ved Danmark. Den danske velfærdstats primær formål er at sikre alle borgere, lighed gennem velfærd uanset køn, alder, indkomst osv. det vil sige at alle borgere i Danmark kan komme på sygehuset gratis og eller er berettiget til at modtage overførelsesindkomst hvis de skulle blive arbejdsløse. Den universelle model som vi har i Danmark har også til opgave at fungere som et socialt sikkerhedsnet for de svageste individer i samfundet. Mange danskere tager velfærd som en selvfølge og stiller derfor aldrig spørgsmål ved om velfærdstat forsat kan fungere optimalt i et samfundet der har forandret sig meget, siden den danske velfærdstats oprettelse. Det er faktisk de færreste mennesker i der kan forstille sig et Danmark uden velfærdstaten, for det hænger unægtelig sammen ifølge mange borgere. Men i fremtiden står den danske universelle velfærdstat overfor en række udfordringer der kan gøre det svært for velfærdstaten at leve op til de forventninger som borgerne stiller til staten. I denne opgave vil jeg primært beskæftige mig netop velfærd, med afsæt i den danske universelle model. Jeg vil starte med at redegøre for begrebet velfærd, dette vil inkludere en redegørelse for den danske velfærdstats udvikling og en redegørelse for de 3 mest kendte velfærdsmodeller og se på hvad modellernes primære formål er. Derefter vil jeg analysere de danske partiers holdningerne til velfærdstat. Til sidst vil jeg diskutere hvilke udfordringer velfærdstaten står overfor nu og i fremtiden, da dette vil have stor betydning for det danske samfunds struktur fremover