Soldater Græder ikke (slutning)

Eugene Osipov Kapitel 37 Det er lyst. Min far går med mig i hånden. Jeg kan mærke, at blodet i hans hænder løber rundt, og at han aldrig giver slip. Vi nærmer os et stor og gul slot. Vi er meget tæt på. Jeg kan se, at det har en stor trædør. Far åbner en stor og tunge dør. Der er mange mennesker, der går rundt og snakker sammen. »Far, hvor er vi?« »Det er Paradis, min skat, det er her, vi skal bo.« Fedt. Jeg har aldrig boet i et slot. Lige pludselig hører jeg én, der råber mit