Hvem tog livet fra Susan Wilson?

”Hvad har vi her Miss Harrison?” Jeg kiggede på kvindeliget, som lå dødt på gulvet. Godt nok havde jeg ikke forstand på dødsårsagere og den slags, men jeg ved dog, at der er tale om knivstikkeri i dette tilfælde. ”Død mellem klokken 01 og 02:30 i går aftes. Dødsårsag er knivstikkeri og vold. Hun har ca. fået 6-7 stik, som alle sammen er bagfra. Hun har et brækket skinneben, og hun er fyldt med blå mærker i hovedet. Jeg mistænker selv bagangreb.” svarede Miss Harrison. ”Ved vi noget om liget udover dødsårsag?” Hun rejste sig op. ”Ligets navn er Susan Wilson. Jeg vil skyde på, at hun er midt i 20’erne. Mere kan jeg desværre ikke sige Dem kriminalkommissær Barnaby.” Jeg nikkede forstående. De havde jo også først lige gennemtjekket liget. ”Jeg for-venter flere detaljer fra dig i morgen”. Jeg gik udenfor Miss Wilsons hus. Jones stod ovre på den anden side af vejen, og snakkede med ofrets mor, som havde fundet liget tidligt i morges. Jeg trampede over til dem. ”Goddag frøken Wilson. Det gør mig for-færdeligt ondt, med tabet af Deres datter.” Frøken Wilson var gråhåret, med en længde ned til hendes skuldre. Jeg ville skyde på en alder omkring de tres år. Hun var stadig i chok, men hvem ville ikke være det? ”Må jeg spørge Dem, hvad De skulle hos Susan denne morgen?” Jones havde fundet en lille båndoptager frem. Han optog altid samtalerne, når man snakkede med pårørende, mistænkte, indblandede osv. ”Jeg kom for at hente mine daglige æg.” ”Æg?” Spurgte jeg spørgende, i håb om at hun ville fortsætte. ”Min datter har nogle høns til, at gå i hendes baghave. Jeg kommer altid og henter æg og får en kop te.” Der var ikke særlig meget hjælp og hente her. ”Okay, tak for det frøken Wilson.” Jeg kiggede på Jones og nikkede mit hoved, så han fulgte efter mig. Vi gik hen til min bil, og satte os så ind i den. Jeg startede bilen, og bak-kede ud fra indkørslen. Jeg satte kurs mod vores kontor. ”Har vi nogle vidner?” Spurgte jeg. ”Ikke hvad jeg ved af. Men jeg ved dog at der er en pårørende, som vidst nok er meget tæt knyttet med ofret.” ”Og hvem er så det Jones?” ”Det er vidst nok en barndomsveninde. Vi fandt hende i Susans kontakter på hendes mobil. Det var også hende Susan sidst havde snakket i telefon med.” Svarede han. ”Jeg tror vi skal tage et lille besøg hos hende. Hvad er hendes navn?” ”Emma Watson.”