Det er det vel på en måde, men så alligevel ikke, for man gør jo ikke altid selv til det der bliver senere. Hvis man f.eks. bliver voldtaget som 13 årig, det kan jo nærmest ødelægge ens liv fuldstændig. Man kan også få det så dårligt at man begynder at skære i sig selv. Når man skær i sig selv, føler man at alle de andre ting der for en til at føle smerte forsvinder, når man gør det. Man får bare lavet nogle gevaldige ar.
Er vi selv skyld i at vores liv bliver som de gør?
Livet er hvad man gør det til.
Jeg tror ikke på at det kun er vores egen skyld, at vores liv bliver som det gør, men også at det er andres skyld. Selvfølgelig bliver vores liv et helvede, hvis vi gør det til det. Men jeg tror stadig ikke at det kun er ens egen skyld.
Det liv jeg har nu er super godt, og jeg prøver at være positiv, men det er svært en gang imellem. Selvfølgelig er det svært at have det godt når man f.eks. bliver mobbet, misbrugt, og sådan noget. Hvis man har mistet et familie medlem, en kæreste, eller bare en der stod en nær og betød meget for en.
Det er gratis at oprette en konto