Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig.
I slutningen af 1800-tallet opdagede man imidlertid, at det var muligt at trække negativt ladede partikler ud af metaller ved at anvende en stor spændingsforskel. Princippet fremgår af figur 4.
Figur 4. Et katodestrålerør.
Der tilsluttes en spændingskilde mellem katoden K og anoden A, idet katoden forbindes til minus. Røret er næsten lufttomt. Når spændingsforskellen er tilstrækkelig stor, udgår der de såkaldtekatodestråler fra katoden og over mod anoden, hvor en stråle går gennem et hul og videre ud i røret.
Hvis man tilslutter en spændingsforskel mellem de to vandrette plader på figur 4, kan man afbøje katodestrålen. Desuden kan strålen afbøjes af en magnet.
Nogle fysikere troede, at katodestrålerne var bølger, men flere og flere eksperimenter tydede på, at strålerne var en strøm af negativt ladede partikler.
Ved at studere afbøjningen af katodestråler kunne den engelske fysiker Joseph John Thomson i 1897 bestemme forholdet mellem de negativt ladede partiklers ladning og masse. Hans eksperiment viste, at dette forhold var det samme, uanset hvilket metal katoden var lavet af. Det er altså den samme negative partikel, som kan trækkes ud af alle metaller. Hermed havde han opdaget den fundamentale partikel, som vi kalder elektronen.
Det er gratis at oprette en konto