”Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Ensomhed opstår hos mennesker, der ikke føler sig forbundet med nogen – eller som savner kontakt og samvær med dem, de føler sig forbundet med” lyder det fra psykiatri-fonden.
At være ensom er en tom følelse i mit hoved, det er et negativt ladet ord, i hvert fald for de fleste mennesker. At være ensom er noget man ikke ønsker at være, eller sådan er det i hvert fald blevet. Jeg ved faktisk ikke om det altid har været sådan, men i mit hoved er det først begyndt at ”komme frem” over det seneste stykke tid.
Jeg har læst en artikel fra kristeligt dagblad hvori der bliver ”påstået” at Astrid Lindgren ”hylder” ensomheden. Hylder er måske ikke det helt rigtige ord, men hun får i hvert fald frem i sine fortællinger at selvom man er alene betyder det ikke at man er ulykkelig. Astrid var selv ensom som barn, hvilket man i artiklen mener afspejler sig i hendes fortællinger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Ronja Røverdatter.
Jeg mener også selv at bare fordi man er alene, så er man ikke ulykkelig. Tværtimod, mener jeg at det er sundt at være alene, men det handler om en hårfin grænse og balancegang mellem at være alene og ensom. I mit hoved er alene et valg man tager og ensom er noget man bliver ufrivilligt.
Det er gratis at oprette en konto