Problemformulering: Hvordan propaganderede nazisterne om jøderne under 2VK, og hvorfor havde propagandaen den ønskede virkning?
Problemstillinger:
Hvilke midler gjorde nazisterne brug af i deres propaganda af jøderne, og hvordan blev disse fremstillet?
Hvordan kan den nazistiske propagandafilm ”Der Ewige Jude (1940)” fortælle om nazisternes propagandastrategi?
Hvilke forudsætninger gjorde, at forfølgelsen havde succes?
Delkonklusion I:
Heftig brug af film, billeder, skulpturer, aviser, plakater, kunst o.l.
Propaganda skulle være troværdig.
Evig kamp mellem racer. Dikotomi (opdeling) mellem jøder og den tyske befolkning.
Jøderne: laverestående og skyd i tyskernes depression og forfald.
Paroler blev gentaget igen og igen for ønsket virkning. ”Gentag løgn nok gange og det bliver en sandhed” – Goebbels, propagandamiinister. Sort/Hvid fremstilling af verden.
Selv i skolerne blev børnene indoktrineret – bombarderet med jødernes laverestående og forbryderiske natur.
Delkonklusion II:
Diskursanalyse ? jøder fremstillet som parasitter og rotter.
Skabte dikotomi (to modstridende modpoler) mellem jøder og arisk race.
Propagandafilmen beviste de antisemitiske følelser.
Holdninger er repræsentative. Lavet i samarbejde med Goebbels, propagandaminister.
Tysk befolkning var modtagerne.
Troværdig ift. fortælle noget om tyskernes propagandastrategi.
Utroværdig ift. indholdet, der repræsenteres om jøderne.
Delkonklusion III:
Versailles-traktat ? fredsvilkår: ekstrem fattigdom, arbejdsløshed, ydmygelse.
Ny identitet ventede. Genoprette tyskernes storhedstid.
Ingen kritik. Altdominerende magt.
Økonomisk polarisering ? magt til yderfløjene, hvor nazisternes stormede frem.
Det er gratis at oprette en konto