I denne uge har jeg være i erhvervspraktik inde på Christiansborg, hos Yildiz Akdogan, socialdemokraterne. Yildiz er psykiatriordfører, og i denne uge har selvskade har været i fokus. Blandt andet har der været en dokumentar omkring selvskade på DR, som Yildiz har skulle forholde sig til.
Det fik mig til at gøre mig nogle tanker omkring selvskade.
Selvskade er desværre blevet meget almindeligt blandt unge. De unge stiller meget store krav til sig selv, som er umulige at leve op til. Nogle af dem reagerer med selvhad eller skamfølelse som munder ud i at man fx skader sig selv.
Det kan være svært at forstå, hvorfor unge mennesker gør skade på sig selv. Jeg tror at selvskade er et forsøg på at tackle det svære i ens liv. For nogle er selvskaden et råb om hjælp, en form for sprog. Det kan være svært at sætte ord på svære følelser måske mangler man ordene, eller måske synes man, at det er pinligt eller skamfyldt at tale om svære følelser. I denne sammenhæng kan selvskaden være et tydeligt, om end voldsomt, råb om hjælp.
Men selvskade løser ikke ens problemer selv om nogen tror det. Tværtimod selvskade der ikke behandles skaber efterhånden langt flere problemer, end den løser.
Det er gratis at oprette en konto