Jeg har læst den artikel af Julian Drud Sørensen, som" Astrid vil ikke have børn: _ Dybt indle i mig selv har jeg bare ikke lyst". I ”Nordjyske” avisen, Stiftstidende d. 28.februar 2021.
Artiklen beskriver, en kvinde som hedder Astrid Skov Vanman problematikken , so hun aldrig har lyst til at bliver mor, selvom folk har fortalt hende, at hun nok vil skifte mening. '
Det er rigtig at børn er nemlig et stort ansvar, som kræver følelsesmæssigt engagement altid, men synes jeg, det er en beslutning, man skal tage med stor omtanke. Det er jo rigtige, små mennesker, man enten fravælger eller får ind i sit liv.
for Astrid Skov Vanman, også handler det først og fremmest om, at hun vil være ikke mor bare, fordi de fleste kvinder vil være ikke mor . mange kvinder tror, at få børn de var ikke noget. De skal have en uddannelse, og skal finde en kæreste, et arbejde, et sted at bo, så skal de vel også have nogle børn.
Den idé er heller ikke en videnskabelig idé. Det er snarere kun en undskyldning for ikke at påtage sig livets ansvar. På den anden side introducerer denne forklaring på en eller anden måde børn som et uløseligt problem, der kan psykologisk chokere eller traumatisere børn. På den anden side kan denne ikke-videnskabelige forklaring af denne gruppe kvinder skabe et stort problem i processen med at opdrage børn blandt børnefamilier. Det kan lede forældres tanker mod deres børn mod et problem. Derfor relaterer forældre og især mødre deres manglende succes i livet til deres børns eksistens og opvækst.
Det er gratis at oprette en konto