Jeg glemmer aldrig aftenen, jeg blev forelsket ved blot et blik. Jeg har vist aldrig fortalt dig den historie, men det på tide du hører den. Lille Anina kiggede nysgerrigt op, med brune øjne, ventende i spænding på den historie hun aldrig havde hørt. Det var i et yndigt, lille osteria, der duftede så godt af frisk brød og ost, dengang var jeg stadig ung og smuk, ligesom min kære, jeg ejede dog knap nok nogen bordmanere, og valgte den forkerte gaffel til salaten, men det vidste jeg desværre ikke på det tidspunkt. Anina smilede. Hun havde selv haft svært ved at lære de forskellige gafler, skeer og knive. Det var rart at vide, at hendes mor havde samme problem.
Jeg var sammen med Helga og en ung mand, som hun dengang gik ud med, han var ikke fin, men ifølge Helga var han meget hyggelig, jeg husker ikke længere hans navn, det er glemt for længst. Jeg husker, at hans ansigt ændrede sig, da Helga fik øje på en nydelig herre, som var alt for fin til det lille osteria vi var på. Han var så nydelig klædt, og hans hud var gylden som om han aldrig havde arbejdet i marken, men kun plukket den søde frugt. Aninas mor lukkede øjnene et kort øjeblik, huskede mindet, fra så mange år siden, før hun fortsatte. Han satte sig et bord fra os, både Helga og jeg vendte vores blikke mod hans, i håb om at møde hans øjne, det gjorde dog Helgas fyr en lille smule jaloux, også han vendte sig om mod herren.
Det er gratis at oprette en konto