Reality-tv er kommet for at blive. Skabelsen af de kunstige universer og folks opførsel i dem er de rene seermagneter. Men hvorfor er reality så udbredt?
De fleste kender til at sidde fængslet foran fjernsynet, og bruge en time eller mere på at se et medrivende realityprogram, der omhandler selvglade singler fra ‘for lækker til love’. Den tomme fornemmelse af at have spildt tiden på nærige og naive deltagere fra ‘fristet’ er heller ikke en fremmed tanke for mig og sikkert også mange andre. Det fængende ved reality er det underholdende for eksempel ved at høre en uintelligent diskussion mellem Amalie og Stina fra Paradise hotel, der ender med at Amalie anklager Stina for at gå klædt, som en russisk roulette. Andre gange kan det være spændingen og forløbet i en konkurrence.
Tv-selskaberne producerer rigtig meget reality, fordi at der er penge i det. Det er også med til at få flere unge til at tro at det er en god mulighed at blive kendt og tjene penge. I perioden programmet bliver sendt stiger deltagernes berømmelse gevaldigt. Berømmelsen varer dog ikke ved, og efter et år er størstedelen glemt. Efter at berømmelsen er faldet, er det svært for mange, at komme ud af den rolle producerne har plantet til dem.
Det er gratis at oprette en konto