For et halvt år siden rullede Paradise Hotel på skærmen hver hverdagsaften, hvor jeg selv sad og fulgte med. Jeg følte et lille sus i kroppen, når afgørelsen om hvem der røg ud var ved at blive afsløret. Og hver uge blev jeg overrasket over, at det var en helt uventet drejning afgørelsen havde taget, og en anden person, en jeg selv havde forestillet mig, blev sendt ud. Et taktisk spil der var blevet aftalt blandt de andre deltagere, bildte jeg mig selv ind. Men hvor meget af det der foregik, var taktik? Er reality programmer som Paradise Hotel, ikke andet end en opsat scene med skuespillere og manuskripter?
Om det er en iscenesat virkelighed eller et oprigtigt taktisk spil, er alle vi unge villige til at følge med. Reality er ikke til for at lære unge brugbar viden, men det er til som underholdning. Mange folk fascineres af reality tv i dag, og seertallene er ekstremt høje. Grunden til at vi ser det, kan være forskellige. Mange unge kan relatere til de følelser og handlinger, deltagerne i reality shows viser. Det gør også, at der opstår favorit deltagere blandt seerne. Dem vi hepper på, er tit dem vi kan relatere mest til, og som vi ser mest op til. Det kan også være dem, der er pænest, sjovest, ærligst, taktisk klogest osv. Det er i bund og grund, dem der iscenesætter sig selv bedst, der vinder favoritrollen hos flest seere.
Det er gratis at oprette en konto