Grænser: Forældreskab og opdragelse

Alle har forældre. Måske er de skilt måske er de ikke, måske er de rige måske er de ikke. En ting er sikkert, alle har dem!

Jeg selv har 2 af dem heldigvis. Mine forældre er ikke skilt, faktisk har de 34 års her til sommer, den 13 august for at være præcis. Jeg er meget glad for at de stadig er sammen da jeg ikke kunne se dem hver for sig. Sådan tror jeg man tit tænker med sine forældre, det handler om hvordan de er som forældre. Mange ser sine forældre som de skal ses eller hvad? For hvordan skal forældre egentlig ses?

Personligt har jeg selv et par ”strenge” forældre eller nej, men det synes mange af mine venner. Trods jeg kan lade som om at jeg kan være træt af det, så er jeg det egentlig ikke. Men det er klart når man har nogle forældre hvor vennernes forældre giver dem lov til alt, så tænker man da at det ikke er fair at man ikke må. Jeg har altid været en af dem hvor folk siger til mig ”Matias, det giver mor [NAVN B] dig aldrig lov til! ” Og typisk har de ret! Jeg har aldrig været en af dem der måtte alt, fordi de har sat grænser for mig. Mange forældre sender grænser for deres børn, Hvilket jeg også synes der er i orden, Man synes altid at de børn med ”seje” forældre som giver dem lov til alt, virker på en eller anden objektiv måde bedre ens sine egne! Men man elsker jo altid sine forældre om så de er strenge eller ikke. Jeg kan huske at jeg som mindre altid synes det var synd, at ”Marcus” må alt og jeg intet måtte, men nu ser jeg jo at det kun er mine forældre der elsker mig og ønsker det bedste for en! Men hvad er det bedste? Mange vil mene at vi er på vej ind i en generation hvor vi alle bliver curling forældre og ingen tør lade deres børn vokse op selv. Jeg høre tit mine forældre snakke med deres venner om hvordan de opfostrede os, og hvordan de synes det er en ”sindssyg” måde folk er begyndt at opfostre børn på. I kender det godt, det der med at andre ikke må holde ens barn de første 4 måneder osv osv. Det værste er næsten når en baby bliver ”instafame” altså kendt på de sociale medier, forældre føler et kæmpe behov for at tage billedere videoer osv osv på Facebook og diverse sociale medier. Barnet er jo ligeglad? Barnet er jo også ligeglad med om sin bedstemor holder det inden der er gået 4 måneder. Nu havde mine forældre prøvet 3 børn inden jeg selv, så de havde da selvfølgedig en hvis erfaring, hvilket jeg da nok også har nydt godt af, men jeg mener stadig at der er ved at være for mange curling forældre, når man ser rundt omkring i byer, men hvad er de perfekte forældre? Jeg tror det er nogle der er der for sine børn altid, om så de må en masse eller ikke, så længe de elsker deres børn. Nogle forældre elsker faktisk der børn så meget at de forlader deres land bare for at tjene penge nok til familien! Flere og flere familier marchere over lande grænser for at finde ly fra krigen! Mange af dem kommer også til norden, de krydser måske den største grænse overhovedet. De tager til et land hvor de intet forstår, kulturforskelen er markant, og hvad gør vi dansker? Vi/nogle af os spytter på dem, ud fra en motorvejsbro! Jeg tror at alle skal have lov til at have det godt, jeg mener ikke at man bare burde sende folk tilbage! Fordi hvad har de at sende tilbage? Man mener at de fleste må være her, men hvornår er grænsen jeg mener der ikke kan sættet en grænse på? Men mange mener også at der burde? Jeg tror på at der er grænser for alt, og det er en selv der sætter dem, ved de fleste, Men en så stor grænse som flygtninge er ikke til at sætte, eller er den?