Identitet er sjældent noget, vi snakker om, men alligevel er det et emne, vores liv og tanker ofte centrerer sig om. Tænk på hvor tit du bekymrer dig om, hvordan andre mon ser eller tænker om dig. Eller tænk på hvor mange gange du i løbet af en uge kigger dig selv i spejlet, både i bogstavelig og mental forstand. Hvad enten vi vil det eller ej, så har vi alle sammen en helt særlig identitet. Ung som gammel. Mand som kvinde. Muslim som kristen. Elev som lærer. Dig som mig.
Hvordan vi har det med hver vores identitet eller ”selv” er meget forskelligt, men én ting er ofte den samme: Vores identitet vil altid være fundamentet for, hvordan vores liv udarter sig, og dét, at (aner)kende sig selv, vil altid være den nyttigste styrke, et menneske kan tilegne sig.
Når det er sagt, så er der naturligvis en masse spørgsmål, der melder sig… For hvordan finder vi ud af, hvem vi er? Hvad er det, der definerer og former os som mennesker? Hvorfor er dú blevet, som dú er? Og hvorfor er jeg blevet, som jeg er? Med andre ord: Hvad er, og hvordan skabes, identitet?
Det er meget svært at forklare helt præcist hvad identitet er, og der er ikke et helt konkret svar på hvad det er. Der er mange forskelige bud på hvad identitet helt præcist er. Den ting jeg mener, der har den største effekt på ens identitet er vores forældre. Selvom man siger, jeg vil ikke være som mine forældre, og jeg skal være helt anderledes, så kommer man til at have de samme holdninger som ens forældre, og man har været sammen med dem hele livet. De har opdraget en, som de selv er blevet opdraget, fordi man kender ikke til andet, end det man er vant til.
Det er gratis at oprette en konto