Islamisk etik: Koranen, sharia og moderne dilemmaer

Koranan er den muslimske/islamiske bibel. Den betegner godt og ondt, opdeler de muslimske folk i grupper. ( Suni og Shia)

Det gode og onde i koranen.

I koranen bliver der nævnt forskellige grupper mennesker, som skal behandles særligt godt. Det er for eksempel forældre, fattige og forældreløse. Men det er kun få handlinger som kan betegnes som gode eller onde handlinger. De gode handlinger er dem som er påbudte, og de onde handlinger er dem som er forbudte. Det er for eksempel påbudt for muslimer at bede, faste og give almisser (Gaver til fattige, som for eksempel penge eller mad) På samme tid er det forbudt at have andre guder end Allah, at stjæle, eller begå utroskab.

Etik handler om hele livet.

For muslimer skal alt man gør i princippet slutte som en slags tilbedelse af Allah. Det er specielt ved at gøre gode handlinger. Det at gøre gode handlinger vil sige at følge Allahs henvisninger, som de står beskrevet i Koranen. Det kan dog også være handlinger som er vist gennem profeten, Muhammeds liv. Islams etik han vedrøre mange ting, som for eksempel, familieliv, påklædning bordmanerer, krig og handel.

Islamisk etik i praksis.

Både teologer, jurister og filosoffer fra islam, har i lang tid prøvet at beslutte hvad en god, og hvad en dårlig handling er. Udover de forbudte og de påbudte handlinger der findes i koranen, har de snakket om der er andre Prisværdige eller forkastelige handlinger. For det meste fører det til nye diskutioner om for eksempel moderne medicinsk teknologi.