Gisle bliver født i Norge af mor Thora og far Thorbjørn, søn af Thorkel, og broder til Gisle og Are.
Thorbjørns søn Gisle er bror til Thordis, Thorkel og Are.
Da Thorkel og hans søn Gisle dræbes, hævnes drabene af Thorbjørn. En nat bliver der sat ild til deres gård, men ved hjælp af sur valle undslipper de ilden. Derfra kommer efternavnet Sur.
Derefter flygter hele familien til Island. Her bosætter de sig i Dyrefjord, og Gisle bygger en gård. Da Gisles forældre dør, højlægges de, og Gisle og hans bror Thorkel overtager forældrenes gård. Gisle bliver gode venner med en mand kaldet Vestein, og gifter sig med hans søster, Aud. Samtidig gifter Thorkel sig med Asgerd, og sammen med Gisle bygger han en gård. Thorkel bliver gode venner med Thordis’ mand, Thorgrim.
Til en fest spår en mand, kaldet Gæst, om de fire, at der om tre år vil være uenigheder i flokken.
For at forhindre denne spådom i at gå i opfyldelse, indgår Gisle, Vestein, Thorkel og Thorgrim et fosterbroderskab. Fosterbroderskabet splittes dog da Thorgrim siger, at han ikke vil hævne Vestein, da han ikke føler sig nært bundet til ham.
Om sommeren tager Gisle og Vestein af sted til Norge, men forliser undervejs. De kommer dog med et andet skib til købstaden Viborg. Efter at have boet der vinteren over, bliver Vestein nødt til at tage til England, men inden de skilles laver Gisle en mønt, der kan skilles i to. Han giver Vestein den ene del med på vejen, for at de på den måde altid kan advare hinanden om fare ved at sende deres del af mønten. De skilles, og Gisle tager tilbage til Island.
Det er gratis at oprette en konto