En klumme er en tilbagevendende, kort tekst, der bringes i en avis, et magasin eller lignende. Den er ofte skrevet af en eller flere faste skribenter. I klummen udtrykker skribenten en personlig holdning til et emne fra hverdagen. Et emne, der kan genkendes af de fleste mennesker.
En klumme behandler kun e?t emne, og klummen tager udgangspunkt i en konkret situation, som skribenten har oplevet, og som har rørt, provokeret eller pa? anden ma?de bevæget skribenten sa? meget, at hun/han føler trang til at give sin mening offentligt til kende.
Skribenten fremsætter sin holdning og underbygger den med eksempler fra hverdagen. I løbet af klummen reflekterer skribenten over emnet, ser det i forskellige sammenhænge, ma?ske fra nye vinkler og giver forslag til løsning eller forbedringer.
En klumme skal gerne sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren.
En klumme er ikke det samme som et læserbrev, der primært beklager sig over et specielt emne. Klummens emne er normalt af almen interesse, og skribentens tanker og overvejelser er af en kvalitet, som kan gøre læseren klogere pa? emnet og evt. se det i andre og nye sammenhænge.
Sproget er personligt ofte talesprogsagtigt og en smule provokerende. I en klumme er alle oplysninger sande.
Det er gratis at oprette en konto