Forældre er pinlige, og det er ikke til at undgå. Men hvordan er det helt præcist fra barnets syn.
Hvis du er ung, så kender du mit problem. Forældre. Men ikke bare forældre generelt, nemlig pinlige forældre. Du slipper ikke for dem, og du kan ikke undgå dem. Jeg elsker selv når mine forældre giver gaver, laver mad til mig og hjælper med lektier, men jeg hader når de er pinlige. Her forleden sad jeg med min kæreste, vi hyggede lidt og så film… Indtil mine forældre kom ind på værelset. Jeg sprang op, og skreg at de skulle ud af mit værelse!
Foto fra SN.dk
Jeg siger ikke at forældre er dårlige, bare fordi de er pinlige. Jeg siger ikke at det er forkert. Jeg ville måske mene, at de skulle tænke over deres handlinger. Jeg forstår sagtens at de elsker deres barn eller børn, og at de bare gerne vil være sammen med deres barn eller børn. Max Pinlig 3 er godt eksempel. Der er Max’ mor super pinlig, og der oplever man virkelig hvordan det foregår. Max Pinlig 3 henvender sig faktisk også til voksne, ifølge Politikens anmeldere. Jeg oplever tit at forældre vil vide hvem man er med, at de vil være cool med ens venner, de vil være en del af fællesskabet for at forstå det. “Gå nu væk!” “Gå ud af mit værelse!” har jeg selv tit sagt, og jeg har oplevet at mange også siger:” Jeg kender jer ikke.” Jeg oplever tit at mine forældre bliver lidt chokeret, måske endda triste når sådan noget bliver sagt. Men de må forstå at det ikke er for at være onde, og overhovedet ikke fordi vi ikke elsker dem. Svaret ligger måske mere i, at det er ubehageligt for os. Så jeg kan kun sige at børn elsker deres forældre, men de er stadig forældre. Vi er ikke vilde med dem hver gang. Og til forældrene, så prøv at tænke på jeres barns privatliv. Hvad end han eller hun laver, så tænk over hvad de synes om det i vil gøre.
Det er gratis at oprette en konto