HOVEDBEGREBER: Metafysik (det som ligger ud over den håndgribelige, jordiske realitet): det oversanselige, den højeste virkelighed.(Subjektivitet, drøm, sjæl og by.)
FILOSOFI: Nietzsche. Foragten for det flade og trivielle. ”Verden er dyb og dybere end dagen forestiller sig.” Kunstnere, forfattere, gøglere og filosoffer er forløbere for det ædle menneske: Overmennesket. Det hele, sunde, stærke menneske. Betegner idealmennesket.(mennesket skal overvindes)Nietzsches krav om at omvurdere alle værdier læses som et udtryk for sammenbrud og en opløsning af tidligere fortolkninger af mennesket og kulturen.
LITTERATUR: Fransk symbolisme. Det ydre symboliserer det indre.
SYMBOLISME 1890-1900 (Det sjælelige gennembrud)
Dyrker et symbolsk billedsprog.
Et faderopgør med den kritiske realisme og Georg Brandes.
En gruppe kunstnere som følte sig fremmedgjort ift. Den tekniske udvikling (industrialiseringen), men fascineret af den det hektiske og moderne storbyliv.
STORBYEN symboliserer selve den moderne virkelighed: Repræsenterer en fremmedhed, en modsætningsfuld uoverskuelighed. Som et tegn på kulturelt forfald.
Metafysisk tilværelsesopfattelse. (Ny-idealisme) Tilbagevenden til romantikkens dyrkelse af det sjælelige liv.Som alternativ til en kold og fantasiløs hverdag.
Mere dunkel end romantikkens litteratur. Modsat romantikkerne mener de ikke at den iagttagelige del af virkeligheden er den væsentlige. En outsiderposition og oplevelse fremmedhed.Sprængkraften består i bruddet med det velordnede romantiske formsprog. Naturen er ikke Guds dekorative katedral. Kvinden er ikke ren og ophøjet. Længslen er ikke smuk og melankolsk.
Det er gratis at oprette en konto