Impressionismen blev opkaldt efter den franske maler Jean Monnet, som malede et billede i 1870’erne, som han kaldte ”Impression du Soleil levant” som på dansk hedder ”Indtryk af solopgang). Billedet var så iøjnefaldende at det kom til at give navn til den nye retning inden for kunstmaleren, impressionismen. Det der kendetegnede den nye måde at male på var at billedet bestod af en række førstegangsindtryk af lysreflekser og farveglimt. Ideen var at man skulle male det man så, og når man fx så et træ, så man ikke hvert enkelt blad i træets krone, men måske nogle enkelte af dem og et grønt skær afvekslende med lyst glimt for resten af træets krone. På en måde forsøger impressionisterne altså at male mere realistisk og på samme tid mere subjektivt end naturalisterne. Hvor naturalisterne vil male træet som det er helt objektivt, vil impressionisterne male træet som det bliver set af en person i et øjebliks indtryk. Denne måde at male vakte større forargelse og skandale end romantikkens idealiserede malerier og realismens skildring af den uskønne og uforskønnede virkelighed. Det at male indtryk i stedet for ideer eller realiteter, virkede i 1800-tallet meget stødende på folk. Malerkunsten i Danmark stod i noget stampe indtil 1878. Guldaldermalerens periode blev lang. Realismen fik ikke noget gennembrud. Og efter 1878 begyndte Skagensmalerne med deres særlige danske udgave af impressionistisk malerkunst.
Det er gratis at oprette en konto